Bjarke Buch

"For mig betyder en seriøs tilgang til mine klienter ALT – det betyder at yde fornuftig og integrérbar kostvejledning, overskuelige og effektive træningsmetoder og -mængder, kyndig undervisning i relevante øvelser samt brugbare målsætninger for bæredygtige livsstilsændringer."

Kompetencer

Holdinstruktør

Kostvejleder

Personlig træner

Bjarke Buch

Hvem er jeg og hvad er min baggrund

 

Jeg er Bjarke på 32 år – personlig træner og holdtræner med en kandidat i Idræt og Sundhed, en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed samt DIF Diplomtræner.

Hele livet har jeg dyrket sport i alle afskygninger og elitesport i mine teenageår. Kost, livsstil og træning har altid været min hovedinteresse, og jeg kender alt til at skulle integrere både motion og sund kost i en travl hverdag, hvor motivationen ikke altid er i top.

Jeg har undervist og vejledt i træning og kost siden 2007, og tidligere har jeg arbejdet hos bl.a. AGF Fodbold som kostvejleder, Elite Vest Taekwondo som fysisk træner og assistenttræner samt GoalGain som træner for motionister.

Jeg sætter en ære i at være så integritetsdrevet og oprigtig som overhovedet muligt i alt, jeg foretager mig – som så meget andet, fungerer personlig træning kun med tillid.

Kampsport er mit andet hjertebarn, der altid har fungeret som platformen for den kreative udfoldelse, der holder min gnist tændt. For mig betyder kampsport; disciplin, fokus, personlig udvikling, taknemmelighed og mod. At stifte bekendtskab med kampsporten er at stifte bekendtskab med sig selv.

 

Hvad jeg tilbyder

  • Praksisorienteret, fleksibel og evidensbaseret kostvejledning
  • Grundig instruktion i teknikker og principper omkring fysisk træning
  • Vejledning i træningsplanlægning, så du ved, hvad du skal gøre efter endt forløb
  • Kampsportsundervisning for både begyndere og øvede med fokus på stående kampprincipper

Uddannelser

Cand Scient Idræt og Sundhed

Prof Bach Ernæring og Sundhed

DIF Diplomtræner