Styrketræning er også for kvinder!

Opnå Styrke, Sundhed og Selvtillid

Styrketræning er mere end blot at løfte vægte. Det er en investering i din krop og dit velvære. Især kvinder bør omfavne styrketræning af flere årsager. Lad os udforske de vigtigste fordele:

Øget muskelmasse og -styrke

Styrketræning hjælper med at øge både muskelmasse, styrke, bevægelighed og meget mere. Sundhedseffekterne af styrketræning er næsten uendelige!
Hvis man er bekymret for at blive “for stor og muskuløs,” så kan man slappe helt af; kvinder producerer kun en brøkdel af det testosteron, som mænd gør, så de vil ikke få den samme mængde muskelmasse. Derimod vil de stadig opnå alle de andre sundhedsmæssige effekter af tung styrketræning!

Forbedret kropskomposition

Muskelmassen, du opbygger ved at styrketræne, hjælper til, at du får en mere tonet krop og sundere kropskomposition.
Ved ligevægtsindtag af kalorier vil styrketræning reducere din fedtmasse på kroppen, og da muskler fylder mindre end fedt, vil du opnå en slankere figur ved samme kropsvægt.

Knoglesundhed

Især kvinder er tilbøjelige til at udvikle knogleskørhed (osteoporose) med alderen, når mængden af østrogen i kroppen falder. Styrketræning øger dannelsen af knoglevæv, knogletætheden og reducerer risikoen for knoglebrud betydeligt.

Forbedret ledstabilitet og balance

At løfte tungt styrker vores sener og ledbånd, hvilket forbedrer stabiliteten særligt omkring led, hvilket mindsker risikoen for ledskader. Øvelser der styrker dine ben og hofter forbedrer desuden din balance og koordination, så du lettere undgår fald og vrid.

Selvtillid og mentalt velvære

Når du ser resultaterne af din styrketræning, opnår man en øget selvtillid. At føle sig stærk og mærke udvikling har en positiv effekt på det mentale velvære. Dertil får træning automatisk hjerne til at udskille glædeshormonet dopamin, der gør dig gladere, giver overskud, øger din hukommelse samt forbedrer din søvn og livskvalitet.

Vigtige pointer ved styrketræning generelt

Træn kontinuerligt!
Det vil sige, at man skal træne jævnligt, hele året – hvert år. Det nytter ikke meget at træne to uger koncentreret og derefter holde 3 ugers pause, uanset hvor hårdt man så træner. Få trænet jævnligt, optimalt set gerne to gange om ugen, og hold fast i træningen hele året rundt, og undgå lange pauser helt uden styrketræning.

Træn hårdt!
Høj intensitet er altafgørende.Hvis du vil se resultater af din styrketræning, skal du give den gas og presse dig selv – og virkelig presse dig selv, ikke blot få lidt sved på panden. Og det er uanset, om du er gammel eller ung, stærk eller svag, skadet eller rask, osv.

 

 

Så damer, lad os løfte nogle tunge vægte og styrke vores kroppe! 💪🏋️‍♀️