Spanien
Om Spanien
/ Velkommen til SeierFitness Spanien
Faciliteter i SeierFitness Spanien
SeierFitness Spanien er vores første klub som vi åbnede i marts 2012. Klubben er indrettet med respekt og begejstring for Badeanstaltens Spaniens rige historie. Konditoriet er en hyggelig lounge, hvor kaffemaskinen, antikke møbler, personalet og medlemmerne sørger for god stemning. Herfra går du videre ud i Smedien, Maskinsalen eller Kurbadet, hvor æstetik og historie er blandet med det bedste træningsudstyr på markedet.
Vi træner. Vi kæmper. Vi motiverer. Hinanden, dig og Aarhus.
Konditoriet
“Konditoriet” er en hyggelig lounge, hvor kaffemaskinen, antikke møbler, personalet og medlemmerne sørger for god stemning. Der er lækker the og kaffe, og på udvalgte dage serverer vi også morgenmad til vores medlemmer.
TRX Salen
Vores TRX-sal er en lille rå sal, der ligger ved siden af vores cykelsal. Der plads til max. 10 deltagere på vores hold. Her har vi også vores populære small-group forløb.
Cykelsalen
Cykelsalen har det samme rå udtryk. Den ligger i de rum, der i sin tid blev brugt af svedige havnearbejdere, der skulle have et bad, før de skulle hjem til mors kødgryder. Vores cykler er med watt- og kadencemålere, og der er plads til 24 ryttere i salen.
Holdsalen
Holdsalen ligger på 3. etage, med et dejlig lysindfald fra begge sider. Salen er på 85 m2 og der er plads til max 18 personer på vores hold.
Smedien
“Smedien” ligger i kælderen, hvor husets håndværkere holdt til i mange år. Stemningen af hårdt fysisk arbejde er her stadig, og væggene står uberørte hen. Her kan du træne TRX, bokse, træne med Kettlebells og meget mere.
Maskinsalen
“Maskinsalen” rummer frivægte. Den er også ovre i den rå stil, og har i sin tid været brugt til maskindrift til svømmehallen. Den store “kran” hænger stadig i loftet, og har været brugt til at hejse tunge maskindele ned i kælderen.
Kurbadet
“Kurbadet” ligger i stueetagen ud mod Toldbodgade. Kurbadet var tilbage i 30´-40´erne kvindernes afdeling med karbade og lysterapi. Baderumsklangen er her stadig, og det er her, du kan træne styrke i maskiner og få pulsen op på crosstrainere og motionscykler.
Svømmehallen
Som medlem af SeierFitness har du fri adgang til den flotte og gamle svømmehal i Badeanstalten Spanien. Vi deler omklædningsrum med svømmehallen. Udover gode badefaciliteter er der også sauna.