Holdtræning

I SeierFitness ved vi, hvad holdtræning kan gøre for motivationen. Vi ved, at det er sjovere at svede i kor, og vi ved, hvad en dygtig instruktør kan gøre for resultaterne. Vi ved, at det er sværere at sidde fast i sofaen, når du har forpligtet dig til en holdtræning, og vi ved, at regelmæssigheden gør det nemt at planlægge din uge.

Derfor tilbyder vi et væld af forskellige holdtræningstimer – fra tidlig morgen til halvsent om aftenen.  Fra udendørs cykling over styrke- og cirkeltræning til yoga i alle afskygninger. Vi har holdtræning til de fleste temperamenter og ambitionsniveauer, og vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet.

Kapaciteten på vores holdtimer er 12-25 deltagere, så vi sikrer os, at instruktøren eller den personlige træner ser alle medlemmer og kan motivere samt tilpasse øvelserne til den enkelte deltager. Selvom holdene er forholdsvis små, så garanterer vi, at der næsten altid er en ledig plads til dig.

Se, hvad vi tilbyder af holdtræning, længere nede på siden.

Ashtanga Yoga

I Ashtanga yogaen arbejder vi med at synkronisere åndedræt og bevægelse, der tilsammen skaber en proces af intens varme.

Efter indledende at opbygge åndedrættet begynder denne praksis med en række stående stillinger, der leder til de siddende og afslutningsvis de liggende stillinger. Ashtangaen er bygget op således at hver enkelt stilling åbner op til den næste, hvilket hjælper til at kroppen er bedst muligt forberedt på de forskellige stræk og åbninger af kroppen.

Denne type yoga skaber balance imellem styrke og fleksibilitet, forbedre cirkulationen og beroliger nervesystemet. 

BODYCOMBAT

BODYCOMBAT er en høj-energisk martial-art inspireret holdtime, hvor du anvender teknikker fra bl.a. boksning, karate og taekwondo. Det er en kontakt-fri time, og der er ingen komplekse bevægelser. Instruktøren vil tage dig med gennem motiverende musik, og udfordre dig til at få pulsen højt op og motivere dig til at gøre dit bedste hver gang.

BODYCOMBAT træner hele kroppen og gør dig stærkere, smidigere og hurtigere.

BODYCOMBAT er en del af Les Mills’ konceptprogrammer og fornys hver tredje måned med ny koreografi og musik.

Bæredygtig Krop

På denne yoga time forbedrer du din kropsholdning, genskaber balance i din krop og optimerer dit åndedræt. Derudover reetablerer du den lette fjedrende gang og øger dit energiniveau.

På timen fokuserer vi på fundamentet, som er den bærende faktor for din kropsholdning. Vi vækker de oprindelige kropsbuer og sovende muskler gennem stræk og styrke af små og store muskelgrupper og gennem balance stillinger, som genskaber det naturlige samarbejde af muskler.

Alt sammen båret af dit dybe fokuserede åndedræt, som giver dybde og ro i din yoga træning

Cykling

Cykling er konditionstræning, der foregår på en specialdesignet, stationær cykel – af mange kaldet en spinningcykel. Du kan selv indstille belastningen på cyklen og dermed også intensiteten. Derfor er timen for alle, da træningen foregår på egen niveau. Timen starter altid med en opvarmning hvorefter selve konditionstræningen begynder.

 

Cykling er et SeierSpecial hold, hvor vi som de eneste i Aarhus tilbyder timen under åben himmel.

Husk at medbringe cykelsko med ”look” klamper. Hvis du ikke har dine egne, kan du låne af os.

Hvis du gerne vil tracke dine træningresultater og holde øje med watt og rpm (omdrejninger/tempo) undervejs, skal du medbringe din mobiltelefon og på forhånd downloade app´en “Body Bike”. Her skal du indtaste dine personlige oplysninger under “personal settings”. Alder, vægt og sætte din FTP (watt) til et tal der svarer til din egen vægt x 2/2,5/3 alt efter hvor god form du er i. Er du i tvivl skal instruktøren nok sætte dig pænt ind i det.

Cross Training

Timen er bygget op omkring 1-4 træningspas (workouts), der både udfordrer og forbedrer din kondition og styrke. Opvarmningen er dynamisk og tager udgangspunkt i det efterfølgende tilrettelagte program.

Vores instruktører tilrettelægger og varierer selv øvelserne, hvilket gør holdet unikt og sikrer, at du bliver udfordret, hver gang du er med. Fælles for alle holdene er, at instruktørerne tilrettelægger et program der tager afsæt i forskellige typer af intervaller. Et interval er en træningsperiode, hvor du arbejder ud fra tid, og med en efterfølgende pause ved en lavere intensitet.

Ved at anvende vægtudstyr og redskaber som kettlebells, håndvægte og TRX vil din puls stige og musklerne bliver sendt på arbejde.  På den måde opnår du en høj intensitet hele vejen gennem træningen. Du kommer i bedre form og bliver stærkere.

Cross Training er et SeierSpecial hold, som er designet til omgivelserne i SeierFitness, og hvor der bliver anvendt nøje udvalgt træningsudstyr. Timerne bliver afholdt af specialuddannede og erfarne instruktører, som guider dig gennem det rette udstyr, så du kan fordybe dig i øvelserne. Derudover vil instruktørerne motivere og opmuntre dig til at nå ud over, hvad du ville forvente af dig selv.

Cirkeltræning

Timen er bygget op omkring stationer, hvor du både møder pulskrævende øvelser samt øvelser der fokuserer på styrketræning med forskellige vægtredskaber. Instruktøren præsenterer dig fra starten af timen, for de forskellige stationer, og det vil være dem du arbejder på igennem timen.

Øvelserne foregår i intervaller (dvs. afgrænsede tidsperioder), og der vil være en kort pause mellem hvert interval, imens du bevæger dig fra en øvelse til den næste.

Timen forbedrer din generelle styrke i hele kroppen og forbedrer din kondition.

Alle kan være med, og alle bliver udfordret ud fra deres individuelle niveau.

Hatha Yoga

I Hatha Yoga arbejder vi med at opbygge det gode fundament og lande godt og sikkert, i de forskellige stillinger vi besøger.

Vi arbejder i et roligt tempo med god tid i overgangen mellem stillingerne. I Hatha yoga har vi fokus på alt det der sker i kroppen, når vi først er landet i en yogastilling (asana). Derfor har du god tid til at mærke vejrtrækningens bevægelse rundt i kroppen, tid til at mærke varmen komme indefra og tid til at sende din opmærksomheden ned i din krop.

Denne type yoga giver god balance mellem styrke, fleksibilitet og nærvær.

Kom i Form Basic

Kom i Form Basic er en holdtime, hvor vi ud fra en mere simpel og glad koreografi får pulsen op og udfordrer styrken i hele kroppen. Størstedelen af timen er uden hop, og der vil altid være alternativer til alle bevægelserne.

Alle der kan lide at bevæge sig til musik kan være med. Timen er for dig der evt. skal tage hensyn til skader, lige er kommet i gang med at træne eller ønsker aerobicinspireret konditionstræning med lavere intensitet.

Timen forbedrer din kondition.

Kom i Form

Kom i Form er en sjov og hård sports- og aerobic inspireret konditionstime. Timen forbedrer din kondition og bidrager til at hele kroppen bliver strammet op.
Timen er bygget op om to pulsblokke, hvor vi skruer op for intensiteten igennem hver af de to blokke. Vi følger musikken igennem hele timen, men på et niveau, og i et tempo, hvor alle kan være med. Der kommer et nyt program hver 3. måned.
Kom i Form er er Seier-special hold, hvor holdet er designet til SeierFitness.

Lift Peak Repeat

Lift Peak Repeat er en effektiv måde at definere og forme din krop på.

Timen er opbygget af 50 % cardio og 50%s styrketræning. Gennem 4 faste stationer kombinerer vi træning i cardiomaskiner/egen kropsvægt med styrketræning med tunge vægte.

På den måde har du mulighed for at blive hjulpet gennem højintens intervaltræning, hvor du forbedrer din kondition betragteligt, skaber en høj forbrænding og udvikler muskelmasse.

Uanset dit niveau, vil du blive udfordret – alle er velkomne.

Lift Peak Repeat er et SeierSpecial hold, som er designet til omgivelserne i SeierFitness, og hvor der bliver anvendt nøje udvalgt træningsudstyr som romaskiner, TRX og kettlebells. Timerne bliver afholdt af specialuddannede og erfarne instruktører, som guider dig gennem det rette udstyr, så du kan fordybe dig i øvelserne. Derudover vil instruktørerne motivere og opmuntre dig til at nå ud over, hvad du ville forvente af dig selv.

Pilates

Pilates er for dig, der gerne vil arbejde med fokus på kropskernen – mave og ryg. Træningen foregår i et roligt tempo, hvor vejrtrækningen naturligt understøtter fokus i øvelserne. Pilates træner kropsbevidsthed, muskeludholdenhed, balance, bevægelighed og stabilitet.

Instruktøren tilrettelægger øvelserne, så de kan blive tilpasset den enkeltes behov. Intensiteten kan både være lav og høj, alt efter hvad der fungerer for dig. Derfor kan alle være med.

Vores pilates instruktører er specialuddannede og certificerede pilates instruktører.

Stærk og Smidig

Vil du gerne kunne komme dybere ned i dine squats,  få endnu bedre kontakt til dine mavemuskler, eller vil du bare gerne blive stærkere og mere smidig? Så

er denne time for dig.

Vi kombinerer nogle af de bedste principper fra yoga og mave/ryg træning. Vi fokuserer på mavemuskler, vejrtrækning og fødder imens vi bevæger os.

Timen er bygget op i to dele. Først arbejder vi os fra liggende til stående stilling. Derefter bevæger vi os gennem de samme øvelser, men fra stående til liggende.

Timen forbedrer din smidighed og din generelle styrke med særligt fokus på maven og ryggen.

TRX - fundamentet

Dette er den optimale time for dig der virkelig ønsker at styrke din core muskulatur, dvs. primært de muskler der sidder omkring mave og ryg. Derudover er timen for dig, der ønsker at fordybe dig i grundlæggende TRX træningsøvelser for hele kroppen.

På timen arbejder vi altså med fundamentet i kroppen samt de fundamentale øvelser indenfor TRX træning.  Der er særligt fokus på balance, stabilitet og kontakt til de enkelte muskelgrupper og at du bruger mavemusklerne rigtigt i alle øvelserne.

 Gennem 5 trænings blokke arbejder vi med at skabe styrke indefra og ud. Hver blok består af to øvelser; en øvelse for de større muskelgrupper samt en øvelse for core muskulaturen.

TRX - for Alle

På denne time forbedrer du styrken i hele kroppen. Timen er bygget op omkring 3-5 blokke hvor du bliver udfordret på mange forskellige øvelser som opbygger styrke, smidighed, balance og forebygger skader. Timen aflsuttes med en “finisher” hvor pulsen presses op.

Når vi skriver at timen er for alle, så betyder det at den består af en stor variation af øvelser, så du altid møder træningselementer, der appellerer til dig. I takt med at du bliver mere tryg i TRX’en kan du udfordre dig selv mere og mere.

Har du skader eller skal tage særlige hensyn til din krop, så anbefaler vi at du snakker med en af vores personlige trænere inden du deltager.

Vinyasa Yoga

Vinyasa Yoga er en yogaklasse med fokus på kropsforbindelse gennem åndedrættet.

På timen arbejder vi med styrkende og mobiliserende bevægelser i takt med åndedrættet. Vi starter med en kort introduktion til åndedrættet. Herefter varmer vi kroppen op og tuner ind på kropsforbindelsen igennem et flow af bevægelse og åndedræt. I løbet af flowet vil du møde foroverbøjninger, twists og bagoverbøjninger samt stående stillinger, styrke og stabilitet, balancer og jordnærhed. Slutteligt køles kroppen ned med rolig stræk og afspændende liggende ro.

I Vinyasa Yoga træner du forbindelsen mellem krop og sind for nemmere at kunne finde denne forbindelse, i dig selv, udenfor yogamåtten.

Yin Yoga

Yin Yoga en helt rolig yogaklasse med få meditative yogastillinger og dybe vejrtrækninger.

Med fokus på ro og stilhed befinder vi os i det samme stræk i 3-5 minutter. Gennem dybe vejrtrækninger og et meditativ fokus lader vi kroppen bestemme hvornår og hvordan der gradvist gives mere slip.

Vi er vandt til at træne vores ”yang”, dvs. alt hvad der stresser, presser og skubber os videre. På denne time udbydes en mulighed for at træne kontrasten (vores ”yin”), dvs. hvad der er roligt, jordnært og afslappende.

Yoga med Bowspring

Bowspring er en tilgang til yogaen hvor vi fokuserer på at optimerer din kropsholdning og bevægelsesmønstre i alle dagligdagens aktiviteter såsom at sidde, gå og løbe. Bowspring fokuserer på at skabe en tonet kropsholdning, der arbejder hen imod de naturlige kurver i skeletsystemet.

På timen arbejder vi langsomt og dynamisk med at genopbygge og opretholde kroppens balancerede styrke og bevægelighed. Vi bevæger os blødt pulserende, støttet af en rolig vejrtrækning. Undervejs bevæger vi os væk fra idéen om de lange lige linjer i kroppen. Vi arbejder med at fremme kroppens naturlige kurver, hvilket igen giver en sund positionering og optimal funktion af muskler, led og bindevæv.

Bowspring er velegnet til alle og kan praktiseres, mens du står, sidder eller bevæger dig. Det er især nyttigt for dig der har problemer i lænden, nakken eller skuldrene.

Ud over de posturale fordele tilskynder bowspring en sund funktion af kredsløbs- og nervesystemet.