Graviditetstræning

En graviditet er en stor belastning for kroppen, og kroppen forandrer sig rigtig meget undervejs. Samtidig er det meget forskelligt, hvordan kvinder oplever graviditeten, og hvor meget kroppen bliver belastet. Nogle har fra begyndelsen problemer med kvalme, dårlig ryg eller bækken, imens andre kommer mere eller mindre smertefrit og problemfrit igennem de 9 måneder. Dog er der ingen tvivl om, at graviditetstræning kan gavne dig, uanset hvordan du oplever det at være gravid. Graviditetstræning er naturligvis skræddersyet således, at der ikke indgår øvelser, som kan skade dig eller barnet, og du skal derfor ikke være bange for at deltage. Med den rette mængde træning under graviditeten kan du reducere graviditetsgener betydeligt, og samtidig forbereder du din krop på fødslen, der uanset hvad er en hård omgang for kroppen.

Opstart i uge 34!

Hold dig sund og stærk med graviditetstræning

Holder du din krop sund og stærk igennem graviditeten, så forbereder du ikke kun din krop til fødslen, men sørger også for, at du hurtigere kommer tilbage i form efter fødslen. Du reducerer muskel-, mave- og diverse ledsmerter, styrker din bækkenbund og træner vejrtrækningsteknikker. Hos SeierFitness synes vi naturligvis, at du skal give graviditetstræning hos os en chance. Her tilbyder vi desuden også gravidyoga (opstart efteråret 2019), som også kan være et fantastisk supplement til din graviditetstræning. Som medlem hos os får du yderligere en masse spændende fordele med. I vores centre kan du nemlig nyde godt af både svømmehal, efterfødselstræning, diverse bootcamps mm. Er du blevet nysgerrig efter at høre mere, så kig rundt her på hjemmesiden eller kontakt os for nærmere information.

Træningstider

  • Onsdag kl. 1600-1700 v. Isabella
  • Fredag kl. 0730-0830 v. Krista

Det får du med i pakken

  • 2 ugentlige graviditetshold med fysioterapeut
  • Du har adgang til svømmehallen i Badeanstalten Spanien
  • Du har fri adgang til SeierFitness Spanien & Pakhusene (værdi 450,- pr. måned)
  • Du kan styrketræne i Pakhusene & Spanien og deltage på vores forskellige holdtimer
  • Prisen er kr. 599 pr. måned for deltagelse
  • Afmelding er løbende måned + 1 måned!

Hvordan kommer du i gang?

  • Du kan starte, når det passer dig!
  • Isabella og Krista vil tage godt imod dig til den første træning, og hjælpe dig godt i gang med udgangspunkt i dig og din situation
  • Du bestemmer selv fra uge til uge, om du vil deltage om onsdagen eller fredagen - eller begge dagene
  • Når du er tilmeldt, booker du dig på de hold, du vil deltage på, med dit medlemsnummer og password
  • Du kan booke op til tre uger frem ad gangen, så du har rig mulighed for at planlægge din tid
  • Der kan max være 12-15 deltagere per træning.
  • Ønsker du at få lagt et træningsprogram, så du kan træne på egen hånd i centeret, koster det kr. 250,-

Kontakt!

Hvis du har spørgsmål til Krista eller Isabella, kan du skrive til dem på krista@seierfitness.dk eller isabella@seierfitness.dk