Vanecoach

Måske har du før hørt om begrebet, men er ikke helt sikker på, hvad det egentlig betyder, hvad en vanecoach er, og hvad vanecoaching kan gøre for dig? Heldigvis kan du blive lidt klogere her på siden. En vanecoach kan hjælpe dig med at nå dine personlige mål på en måde, som er holdbar, så du føler, at du får succes med hvad end, du har sat dig for. Det kan være, du har sat dig et mål om et vægttab, ønsker at opbygge en god træningsrutine med nogle gode vaner, eller det kan være, du blot ønsker at slutte fred med dig selv, din krop og den mad, du spiser. Uanset hvad årsagen er, så kan en vanecoach give dig de rette redskaber til at opnå dine mål. Hvis du er frustreret over nogle dårlige vaner og ofte undrer dig over, hvorfor du ikke bare kan tage dig sammen, så er der altså en grund til, at det ikke er helt så nemt, som det lyder.

Book en vanecoach hos SeierFitness

Vil du gerne opnå øget livskvalitet, og har du før forsøgt dig med diverse trænings- og kostplaner, men uden held, så book en vanecoach hos SeierFitness. Det handler om dig og dit liv, og måske er du ikke indrettet sådan, at du får noget positivt ud af at følge bestemte planer. Måske skal du i stedet bare have ændret nogle mønstre, sorteret i dine tanker eller have skabt struktur i dit liv, så du langsomt men sikkert kan få omsat dine ønsker til de rette handlinger. Det er svært at ændre sine vaner, og det kræver typisk, at du tvinger dig selv til nogle bestemte ting i 2-3 måneder, før det begynder at sidde på rygraden og bliver til en ny vane for dig. Derfor handler det også om at være målrettet og stædig – men er du til gengæld det, så skal det nok lykkes for dig. Hos SeierFitness vil vi hellere end gerne hjælpe dig, og derfor synes vi selvfølgelig, at du skal kontakte vores dygtige vanecoaches for at høre mere om dine muligheder hos os.

Vanecoaching og mentaltræning

Træner du i forvejen hos SeierFitness, så kender du sikkert allerede til de mange forskellige services, vi tilbyder. Hvis ikke du er medlem, men blot overvejer at melde dig ind, så kan vi glæde dig med, at vi ud over vanecoaching også tilbyder personlig træning, efterfødselstræning, et stort udbud af holdtræning, vinterbaderklub, saunagus, mentaltræning og meget andet. I forbindelse med vanecoaching kan du med fordel lave en kombination med mentaltræning. Mentaltræning er til dig, der gerne vil forebygge og/eller behandle stress, depression, angst mm. Med blot få minutters daglig mentaltræning kan du nemlig opnå mere indre ro, øget bevidsthed, nedsætte spændinger i kroppen og meget andet. Kontakt os i dag og hør mere om både vanecoaching og mentaltræning.