Fitness Aarhus

Siden marts 2012 har vi tilbudt aarhusianerne et godt alternativ til upersonlige fitnesskæder og udtjente kældercentre. I 2012 åbnede vi nemlig vores første SeierFitness i Badeanstalten Spanien, og siden har vi trænet, styrket og motiveret et væld af glade medlemmer. I 2017 kom vores center i Pakhusene på Aarhus Ø til verden, og vi kan nu tilbyde endnu flere eksklusive træningsfaciliteter til de, der søger efter fitness i Aarhus, hvor kvaliteten er i højsædet. Et medlemskab giver enten adgang til én eller begge klubber, og vi bliver aldrig mere end maksimalt 2.000 medlemmer. Det er vores garanti for, at din tid bliver brugt på træning og ikke kø og trængsel ved udstyret. SeierFitness er en fitness-klub og ikke et fitness-center. Vi vil gerne skelne, for vi er ikke bare et sted, der lægger håndvægte og løbebånd til træningen. Det gør vi naturligvis også, men vi er meget mere end dét. Vi er et sted, som du helst skal glæde dig til at bruge, hvor du kan møde ligesindede. En klub, hvor du trives, og det er rart at komme – for så er du mere tilbøjelig til at få mest ud af dit medlemskab. Derfor er loungen også altid hjertet i vores klubber, så du kan nyde en god kop kaffe og en sludder før eller efter din træning. Vi vil gerne have, du ser os som din klub, og vi forsøger at dyrke vores klubånd i det daglige. For os er det vigtigt, at du altid føler dig velkommen. Inden en eventuel indmeldelse håber vi, at du kommer forbi os og får en rundvisning, så vi kan vise dig, hvad vi kan tilbyde – og så du kan få en fornemmelse af vores hyggelige center. De bedste hilsener Mads Seier

SeierFitness i Spanien

Badeanstalten Spanien er én af de mest markante bygninger i Aarhus, og i løbet af husets knapt 90-årige historie har badeanstalten spillet en rolle i aarhusianernes liv. Badeanstalten åbnede i sin tid i pomp og pragt, og med tiden blev faciliteterne trætte og slidte. I 2010-2012 blev den gamle badeanstalt gennemrestaureret, og fortidens storhed blev genoprettet. Vi er stolte af, at vi har kunnet tilføre den smukke, gamle badeanstalt nyt liv og kvalitetstilbud, og vi er stolte af at være en del af det nye Spanien. Vores klub er indrettet med respekt og begejstring for de gamle rammer, og Konditoriet er det første, der byder dig velkommen. Det er vores lounge, der ligger, hvor anstaltens gamle konditori lå, og her kan du få kaffe og morgenmad på udvalgte dage. Herfra kan du tage turen videre ud til vores mange faciliteter. Kurbadet, som er navngivet efter sin gamle funktion, er det stemningsfulde sted, hvor vi har cykler, crosstrainer og styrkemaskiner. Holdsalen er moderne, lys og til – ja, fitnesshold. Cykelsalen er rå i udtrykket, og det samme er TRX-salen ved siden af. Deres navne afslører vist formålet, og det er langt fra første gang, lokalerne huser svedige mennesker. Det var nemlig hér, havnearbejderne i gamle dage tog bad efter arbejde. I kælderen finder vi Smedien, hvor håndværkerne i sin tid havde til huse. Væggene er rå, og stemningen er industriel. Her er stadig råt i dag, og det er her, vi har funktionel træning. Ved siden af ligger Maskinsalen, der også har bevaret lidt af sin rå stil fra fortiden, og det er her, vi blandt andet har vores frivægte, bænke og racks. Endelig har vi husets hjerte og sjæl, svømmehallen, som du som medlem af klubben har fri adgang til. SeierFitness i Spanien tilbyder nye og moderne faciliteter i gamle og stemningsfulde rammer.

SeierFitness i Pakhusene

Blandt kraner og kanaler i byens nyeste bydel ligger Pakhusene, og de røde murstenstårne skiller sig markant ud blandt de andre bygninger i stål og hvid beton. Pakhusene er da også noget ganske særligt, og det er også derfor, vi valgte at åbne vores klub nummer to hér i 2017. Her har vi nemlig ikke alene fået flotte og stemningsfulde lokaler – men også muligheden for at kunne komme ud og bruge omgivelserne, når vejret tillader det. Også i Pakhusene bliver du mødt af vores stemningsfulde lounge, hvor du kan få en god kop kaffe før eller efter strabadserne. Vi serverer også morgenmad på udvalgte dage her i Pakhusene. Vores kredsløbsafdeling har et stort udvalg af maskiner, der får pulsen op og sveden til at pible, ligesom lokalet også byder på et godt udvalg af styrkemaskiner. VI bruger gym80-udstyr i begge klubber, for vi ved, hvad det tyske mærke står for, når det kommer til kvalitet og ergonomi. I kælderen har vi vores funktionelle område, hvor du blandt andet finder alle vores vægte. Vi har squat racks, bænke, Kettlebells, håndvægte og kabeltårne – og hvad fitnesshjertet ellers begærer. Udstyret er primært fra Eleiko, der også er kendt for kompromisløs kvalitet. Kælderen byder også på vores store sauna og behandlerrum til fysioterapeuter og massører. Lige uden for døren har vi en badebro, hvor du året rundt kan bade i havnebassinets klare vand. Vi har vores egen vinterbaderklub, og vi tilbyder saunagus flere gange om ugen. Vi ligger også lige ved Havbanen, hvor du kan træne distancesvømning, ligesom vi til tider trækker ud og træner TRX i området. Du finder nok heller ikke smukkere omgivelser at varme op til din træning i, end hvis du løber i området. I Pakhusene finder du fitness i Aarhus, der er ud over det sædvanlige, og klubmedlemskabet giver adgang til meget mere end maskiner. I Pakhusene tilbyder vi også en åbningstid, der er ud over det sædvanlige. Vi har nemlig åbent hver dag fra klokken 05-23.