Træning er ikke kun godt for din krop!
Træning er ikke kun godt for din krop!
Ny forskning viser at træning også har en positiv effekt for din hjerne og dens kognitive funktioner
Har du nogensinde tænkt over, hvordan motion ikke kun styrker din krop, men også din hjerne? En ny undersøgelse har set nærmere på, hvordan forskellige former for træning kan påvirke vores mentale evner. Her er, hvad de fandt ud af!
Hvad undersøger studiet?
Studiet samler 58 tidligere studier der alle har undersøgt, hvordan forskellige træningsmetoder kan have effekt på vores kognitive funktioner, som inkluderer vores evne til at tænke klart, huske ting, være opmærksom og bearbejde information. Det er vigtigt for alle, uanset alder, at holde hjernen skarp!
Resultaterne taler for sig selv
Studiet viste, at motion generelt har en positiv effekt på vores mentale evner.
Body-mind træning, som fx yoga, ser ud til at have størst effekt på vores hukommelse.
Styrke- og konditionstræning ser ud til at have størst effekt på vores generelle kognitive evner, herunder problemløsning og beslutningstagen.
Alle former for motion viste at have en stor positiv effekt på alle områder at hjernehelbredet for alle aldersgrupper. Dette inkluderer børn helt ned til 6års alderen, men for ældre i aldersgruppen + 60 år var effekten ekstra stor!
Regelmæssig motion hjælper med at holde din hjerne skarp
Studiet finder, at træning har en signifikant positiv indvirkning på kognitive funktioner, og at specifikke træningsparametre kan moderere denne effekt. Forskerne beviser altså at regelmæssig motion kan hjælpe med at holde vores hjerner skarpe og forbedre vores mentale funktioner. De anbefaler at der inkluderes forskellige typer af træning for at få de bedste resultater.
Så næste gang du træner, husk at du ikke kun styrker din krop, men også din hjerne.
Studiet understreget, hvad der i mange år har været velkendt; vores krops fysiske helbred og hjernen hænger unægtelig sammen og påvirker hinanden!
Så gør dig selv en tjeneste og hold dig aktiv, og giv din hjerne den træning, den fortjener! 🧠💪