Personlig Træner | Opnå dine træningsmål | SeierFitness

Vores eksperter tilbyder mere end bare personlig træning

Det er først og fremmest en ekspert, du hyrer, når du får en personlig træner. Alle vores trænere er uddannede, og én af vores vigtigste opgaver er at skræddersy et program, der passer til dig og dine ambitioner. Er det vægttab, styrke, balance eller genoptræning, der er målet, har vi det i fokus, ligesom din grundform, kropsbygning og eventuel sygdoms- og skadeshistorik får en afgørende rolle.

Herefter instruerer vi dig i, hvordan du laver øvelserne, og vi kontrollerer altid, at du udfører dem korrekt, så du får et ordentligt udbytte. Vi måler din fremgang og tilpasser din træning, efterhånden som resultaterne og fremskridtene begynder at melde sig. Et forløb med os er dynamisk, og der er hele tiden brug for at rette ind efter virkeligheden.

Vores ekspertise rækker langt længere end bare viden om forbrænding og muskelgrupper, og vores forskellige trænere er specialister på andre områder også. Eksempelvis fylder kosten for det meste rigtig meget, når vi skal skræddersy et godt forløb.

Det siger næsten sig selv, at vi også ser på kosten, hvis du ønsker at ændre på vægten. Ved vægttab tager vi et videnskabeligt udgangspunkt i dig, når vi skræddersyr din kostplan, så du ikke alene får færre kalorier – men bedre kilder til dem. Faktisk er tilværelsen på kostplan sjældent fuld af afsavn, for du spiser god mad, du får det bedre af. Er dit mål mere styrke og muskelmasse, indretter vi naturligvis kostplanen herefter, så du ikke alene får flere – men også bedre kalorier.

En stor del af at opnå varige resultater består i mentale omstillinger og nye vaner. Hos os kan du også få et forløb hos en coach, der er ekspert i at få vendt uvanerne til gode vaner og opbygge den mentale styrke, der skal til for at fastholde de forandringer, der følger med et forløb med personlig træner.

Handler dit ønske i højere grad om bedre mobilitet og færre smerter end om vægttab og større muskler, har vi uddannede fysioterapeuter blandt vores trænere. De kan styrke dine svage steder og arbejde uden om dine skader, smerter og skavanker, og uanset om målet er at blive mere selvhjulpen eller smertefri, har vi de bedste forudsætninger for at give dig en god træning eller genoptræning.

Vi mener helt og aldeles ubeskedent, at vi er blandt de allerbedste bud, når du ønsker en personlig træner i Aarhus.

Motivationen er kernen

Der er ingen tvivl om, at i kernen af et godt resultat ligger en dyb motivation, og det kræver faktisk en god portion motivation for overhovedet at gå ind i et forløb med personlig træning, og det er den motivation, vi skal dyrke og fastholde.

I træningslokalet motiverer vi dig til altid at yde dit alleryderste – og så lige én til. Det gør, at du får presset dig selv derud, hvor resultaterne trives, og motivationen i højere grad kommer af sig selv. Der er nemlig ikke noget mere motiverende end gode resultater, og de gode resultater kræver motivation. Det er dén gode cirkel, vi er specialister i at dyrke.

Det gælder også motivationen mellem træningerne, for det er efter en hård arbejdsdag, sofaen virker som en magnet – og din bagdel som et stykke jern. Vi venter på dig og regner med dig, og du betaler for vores tid. Derfor kommer du altid afsted.

Vi står til regnskab for hinanden

Vi kan i princippet være ligeglade med, om du taber dig, bliver stærkere eller smerterne kvit, men det er vi ikke. Vi er professionelle, men vi har en dyb, faglig stolthed, der gør, vi engagerer os i dig og dine resultater. Fejler du, har vi fejlet, og det bryder vi os ikke om.

Omvendt står du også til regnskab over for os. Du bliver målt og vejet, og dine fremskridt bliver nøje fulgt. Skærer du hjørner, og finder du de dårlige vaner frem igen, kan vi se det med det samme – og vi ser ikke gennem fingre med det. Det er dig, der skal foretage dine livsændringer og gøre arbejdet, men vi er med dig hele vejen.

Tid er vores dyrebareste eje

Vores tid på jorden er vores allermest kostbare ressource, og vi får kun de pulsslag, vi får. Derfor giver personlig træning god mening i dette perspektiv. Du når langt hurtigere dit ønskeresultat, uden du skal tilbringe al din vågne tid i et fitnesscenter, og det er ikke småting i timeregnskabet, du sparer, når du får personlig træning.

Derudover er vi sikre på, at din livskvalitet bliver højere i resten af tilværelsen, når du har nået dine ønskeresultater. Kontakt os, og start dit nye liv med personlig træning i Aarhus.