SeierFitness Pakhusene

Lørdag den 4. marts. rullede vi den røde løber ud og klokken 11 åbnede vi dørene til SeierFitness i Pakhusene.

Cirka 400 mennesker valgte at kigge forbi og få set det nye træningscenter. Masser af vin, chokolade, blomster og tillykke-hilsener prydede gavebordet, og pladsen på bordet blev trang i takt med at flere og flere ankom.

Nogle få gæster hoppede i sportstøjet og prøvede de nye maskiner af, men langt de fleste valgte at nyde de nye omgivelser med et glas champagne i den ene hånd og de lækre små anretninger fra Martin Ib i den anden.