Nye afbudsregler

Vi arbejder lige nu på at optimere vores procedure for tilmelding, sms-service og afbud i forhold til holdtræning. Vi oplever, at selvom der er lange ventelister på flere hold, ender instruktøren alligevel med at stå med ledige pladser, når holdet starter. Derfor har vi planlagt følgende tiltag:

  1. Vi har ændret ordlyden i vores sms service, både hvad angår påmindelse om din booking, og hvis du rykker fra venteliste og får plads på holdet.
  2. SMS-påmindelse sendes ud 24 timer før holdstart i håb om, at hvis du alligevel ikke skal deltage, så melder du fra i god tid, så en anden kan få chancen.
  3. Fra 1. januar 2017 Skal du altså afmelde et hold senest fire timer før start.                    Det vil sige, at du nu har væsentlig bedre tid til at planlægge din dag, hvis du rykker op fra venteliste og får plads på et hold. Afmelding skal ske via app, hjemmeside og i sidste tilfælde telefon. Alle medlemmer bedes overholde tidsfristerne.
  4. Fremmøde til holdtræning er senest 10 min før holdstart. 9 min. og 59 sek. før et hold starter, fylder vi holdet, og ikke fremmødtes pladser går til medlemmer på ventelisten. Denne regel er ikke ny, men blot en reminder.
  5. Du bedes møde op i god tid. Når døren er lukket til holdsalen og timen er gået igang, er det ikke muligt at deltage på holdet. På den måde respekterer vi bedst hinanden op opretholder kvaliteten af timen.

Vi håber, at I vil tage positivt imod de få ændringer, vi har lavet, så vi alle bliver bedre til at melde fra i god tid, hvis vi alligevel ikke skal deltage på holdet.