Hader din veninde fitnesscentre? Sådan lokker du hende med!

Vi har nok alle mødt fordommene om fitnesscentre: For mange mennesker, for høj musik, svedlugt og kø til maskinerne. Det var præcis de samme fordomme Renée Toft Simonsen ytrede, når hendes veninde og løbemakker, Lissi Krogh, prøvede at lokke hende med ned til os. Vi har taget en snak med de to veninder og spurgt ind til, hvad der alligevel fik lokket Renée i Seierfitness, og ikke mindst, hvad der fik hende til at blive!

Lissi: Jeg snød dig faktisk til at komme herned, for jeg fik dig lokket med til at svømme. Og så er Renée jo meget økonomisk, så vi regnede ud, at hvis man svømmede tre gange om ugen, så kunne det betale sig at melde sig ind i SeierFitness.

Renée: Ja det er lige før, vi sparer penge ved det. Og så tænkte jeg: Ok, så lad os prøve det. Og så er det faktisk… et hyggeligt sted. Det overraskede mig, for det er jo helt forskelligt fra andre steder. Rummene er mindre, der er ikke høj musik og ikke så mange mennesker.

Argument 1: Afstressende og ingen kø

Renée: De mennesker, der er her, er også lidt ældre og meget mere afslappede. For mig er et fitnesscenter normalt bare larmende og stressende, men det her er faktisk et afstressende sted. De fleste mennesker i vores alder gider ikke stå og vente. Hvis du har en karriere, og du er i gang hele dagen, så er det bare dejligt at komme et sted hen, hvor du ikke skal mosle dig frem. Det har betydet rigtig meget for mig i forhold til at gide at komme og blive ved med at komme.

Argument 2: Velvære og venindepleje

Lissi: Jeg hører fra mange af mine venner og veninder, der er i andre motionscentre, at det overhovedet ikke er sjovt. De kender ikke nogen, og de ved ikke, hvem nogen er.

Renée: Når jeg træner, er det vigtigt for mig, at det er fornøjeligt og hyggeligt, og vi skal snakke undervejs. For mig handler det om velvære. Og derfor betyder det også meget for mig, at her også er svømmehal. Det er dejligt at kunne komme op og svømme nogle baner og løsne kroppen op. Det er sådan en blød form for motion samtidig med, at man får rørt alle musklerne. Så det trak også rigtig meget for mit vedkommende.

Argument 3: Kaffehygge og en gavmild måde at tænke forretning på

Lissi: Vi har også talt om, at det er super hyggeligt, at der er morgenbrød. Også selvom vi aldrig har spist af det – der er slet ikke nogen af os, der spiser brød – men det er alligevel hyggeligt, for det giver en god stemning.

Renée: Og så bare sådan en lille ting, som den gratis kaffe. Det er så lidt. Men på en eller anden måde gør det op med en tendens, der er i vores samfund, hvor man tænker forretning på sådan en nærig måde. Man giver ingenting. Man skal betale ekstra for hver en lille service. Så når du kommer et sted, hvor nogen laver en forretning, hvor du faktisk får noget ekstra med… det er bare en mere gavmild måde at tænke forretning

på. Det sender et signal om, at her er der overskud, og det må I gerne få noget af. Det giver point i min bog.

 

Så hvis din veninde har samme fordomme som Renée havde, har du nu et par gode modbeviser på hånden. Og så kan du jo lige dele indlægget her med hende, så hun selv kan læse, at SeierFitness er mere end bare et fitnesscenter J