Bryd de dårlige vaner

Dårlige vaner eller uhensigtsmæssig adfærd kender alle mennesker til.

Det kan være, man spiser for meget mad eller for usundt mad. Måske drikker man lidt for meget alkohol i weekenden, eller man får ikke taget sig sammen til at motionere regelmæssigt.

Uanset hvilke dårlige vaner man har fået raget til sig, er det ens for dem alle. Når først de har bidt sig fast, er de utroligt svære at komme af med igen.

 

Tænk småt

En af grundene til, at de dårlige vaner er svære at bryde, er, at vi ofte vil ændre det hele på én gang og gerne meget hurtigt. Risikoen for at fejle eller ikke nå sit mål er dermed stor, og man ender tit med at smide hele projektet fra sig, nærmest inden man er begyndt.

 

Byt ud med noget godt

En vanecoach kan hjælpe dig med at komme frem til realistiske og overskuelige mål, som giver dig bedre forudsætninger for at få brudt med dine dårlige vaner.

En af forudsætningerne er at finde frem til, hvorfor dine dårlige vaner er opstået, og hvad konsekvensen vil være, hvis de ikke bliver ændret. Gennem samtaler med din vanecoach vil du finde frem til, hvilke nye, gode vaner der skal sættes i stedet for de gamle og dårlige. Det er nemlig vigtigt, at man bytter de dårlige vaner ud med nogle gode.

 

Gode råd til at bryde med dårlige vaner:

  1. Start småt. Små sejre er vigtige forudsætninger for en vaneændring
  2. Stop med at dagdrømme eller fantasere om urealistiske mål. Fokusér på nuet
  3. Forpligt dig. Fortæl om din vaneændring til kollegaer og venner

 

I SeierFitness har vi to certificerede vanecoaches, som kan hjælpe dig med at bryde de dårlige vaner og få dig derhen, du gerne vil.

Mads Seier og Krista Vanggaard har begge en lyttende og anerkendende tilgang til deres kunder. De sørger for at skabe nogle rammer, hvor du føler dig tryg og imødekommet.

 

Pris:

En session kr. 750,-

Tre sessioner kr. 1800,-