Efter-fødselstræning 1.0

Fredag d. 4. april er der opstart på nyt efterfødselsforløb i Seierfitness. Forløbet henvender sig til dig, der for nyligt er blevet mor. Fysioterapeut og personlig træner Krista Vanggaard er ansvarlig for holdet.

Hvad er dit mål?

  • Vil du gerne have din gamle form og figur tilbage?
  • Savner du din flade mave og vil du styrke din bækkenbund?
  • Vil du have en stærk og harmonisk kropsstamme?
  • Så er efterfødselstræning lige noget for dig!

Professionel vejledning

Efter-fødselstræning er for dig, der for nylig har været med til at skabe et lille nyt liv, og som nu gerne vil tilbage i den form du var i, før du blev gravid.

På bare 8 uger vil du og de øvrige deltagere opleve, at I igen får styr på jeres bækkenbund, får styrket de dybtliggende mavemuskler, får en stærkere lænde- og rygmuskulatur samt øget kropsbevidsthed.
Forløbet giver din krop den kick-start, den har brug for, efter en periode med graviditet og fødsel.
Dette forløb henvender sig til alle, uanset hvilken form du var i, før du blev gravid.
Dette hold giver dig mulighed for fordybelse og med stort fokus på dig.

Du sikres en hensynsfuld og samtidig opbyggende træning, som er specielt tilpasset kvinder, som har født. Træningen varetages af fysioterapeut og personlig træner Krista Vanggaard.

Træningen indeholder blandt andet kredsløbstræning samt øvelser for ryg, baller, lår, arme og skuldre. Der vil være særlig fokus på skånsom og effektiv bækkenbunds- og mavetræning. Kort fortalt er det en træning, hvor hele kroppen bliver arbejdet igennem.

Vigtig information

  • Træningssted: Seierfitness i Badeanstalten Spanien
  • Tid: Hver fredag kl 1000-1100
  • Periode: 6. april - 8. juni 2018 (-27. april st. bededag og 11. maj kr.himmelfart)
  • Pris: kr. 1.495,-
  • Indhold: 8 træninger på lukket hold – Fysioterapeut, Krista står til rådighed 15 min. efter hver træning.
  • Forløbet er inkl. medlemskab til SeierFitness og med adgang til svømmehallen (værdi 900,- kr.)
  • Fri adgang til øvrige holdtimer i SeierFitness
  • Lukket FB gruppe
  • Mulighed for tilkøb af træningsprogram til selvtræning for kr. 250,-

Der er plads til max. 15 deltagere på et forløb og du skal have gennemgået dit 8 ugers tjek ved egen læge for at være med.

Tilmeld dig!

Spørgsmål?

Har du spørgsmål så skriv til krista@seierfitness.dk

Mette Byrjalsen
Uddannelseskoordinator

Mit formål med efterfødselshold i Seierfitness var at få styr på bækkenbund og coremuskulatur, så jeg kunne genoptage et fysisk højt aktivitetsniveau. Det har jeg fået – men jeg fik meget mere end det!
På holdet fik jeg også den grundlæggende vejledning og træning, så jeg, med et fysisk overskud, kan klare hverdagen derhjemme med to små børn.
Det var en kropslig befrielse at komme ned på holdet, hvor jeg fik strukket kroppen og arbejdet med kropsholdning. Efter hver træning følte jeg, at jeg var blevet lidt mere “mig” igen. Jeg har lært at integrere kropsholdning i min egen træning.
Min lille dreng havde det også godt på holdet. Han nød at ligge på måtten og hilse på andre babyer.
Instruktøren er professionel og hun bar ofte min dreng, så jeg kunne koncentrere mig om træningen. Nogle gange endte jeg endda med at få en sovende baby med ud af salen – det er sgu da luksus.